⛱️Sommerferie! Sprogcaféen holder lukket. Vi ses den 11.08.25 💐
Tak for sidst til alle de dejlige medlemmer af Brædstrup Sprogcafé, som deltog i vores sommerafslutning hos Henning og Lissy. Det var en virkelig hyggelig aften med masser af dejlig mad. Og stor tak til Lissy og Henning for, at vi måtte være hos jer.
Vi er en gruppe lokale borgere, der mødes hver mandag for at hygge os med at tale dansk sammen.
Der kommer selvfølgelig borgere fra Brædstrup og borgere fra forskellige lande, der taler lidt dansk eller ret godt dansk.
Foreningens formål er at give nydanskere mulighed for at træne hverdagsdansk sammen med de lokale borgere. Sprogcafeen arbejder for at styrke sammenhængskraften på en måde, der afspejler, at Brædstrup og omegn rummer en stor mangfoldighed af forskellige sprog og kulturer.
Vi er en helt ny forening, som drømmer om at kunne samle midler til at have vores Sprogcafé et fast hyggeligt sted med plads til vores egne ting. Vi vil gerne være et samlingssted for danske og nydanske borgere i Brædstrup og omegn, hvor fokus er på at kunne lære dansk sprog og udveksle viden om forskellige kulturer.
Vi drømmer også om at kunne lave forskellige arrangementer med fokus på Brædstrup og omegns mangfoldighed.
Du har lyst til at bidrage til et godt lokalsamfund for alle. Vi har brug for alle. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære andre dansk eller selv at lære dansk.
Du vil få hjælp til, hvordan man træner dansk sammen på en måde, alle kan være tryg ved.
Det er ikke vigtigt, om du kan tale dansk eller engelsk. Vi skal nok finde en vej til at tale sammen.
Du kan også få hjælp til at træne til dine prøver i DU 2 eller DU3.